Sygesikring

Det koster ikke noget at komme her via en henvisning, og der er normalt tider inden for 4-6 måneder alt efter, hvad din læge skriver i henvisningen.

Ventetid: Hvis du er ny patient, kan ventetiden på en konsultation variere fra 1 uge til 26 uger. Ventetiden afhænger af dine symptomer.

Hvis du er gruppe 2 i sygesikringen er du sygesikringspatient og må dermed forvente lang ventetid.

Akut
Akutte tider gives kun efter aftale med din praktiserende læge, ellers er
det en sygehusopgave.

Ikke akut
Hvis din sygdom ikke er akut behandlingskrævende, må du regne med ventetid.

Grunden til at der er ventetid skyldes blandt andet, at klinikken er underlagt en overenskomstmæssig regulering fra sygesikringen, for at begrænse udgifter i det offentlige. Det betyder i princippet, at vi ikke kan øge vores omsætning fra 2010, og at vi ikke må ansætte ekstra læger i klinikken.

Hvis du ønsker at booke en tid via din henvisning skal du ringe på tlf. 4826 6810 mandag – torsdag kl. 10-12. Du skal være opmærksom på, at der kan forekomme ventetid i telefonen, da mange ringer ind for at booke tider.

Hvis du er patient her i forvejen og i gang med et forløb kan du ringe på tlf. 4820 0530 eller kontakte os på mail: a2@a2privathospital.dk

En uges tid inden du kommer herop, må du gerne gå ind på www.medortis.dk og følge ”vejledning i udfyldelse” som står her til højre.
 
Det er en stor fordel, hvis du logger ind på Medortis og besvarer spørgsmålene, da det giver lægen et indtryk af din situation og hvilke problemstillinger du evt. står med. De oplysninger du taster i Medortis lægges ind i din journal og er en sikker måde, at give oplysninger videre på. Vi tilbyder denne mulighed for at kunne give dig den bedst mulige behandling og gå hurtigere til selve undersøgelsen i konsultationen.
Hvis ikke det lader sig gøre at logge på Medortis, må du i stedet gerne udfylde dette oplysningsskema og tage det med ind til lægen.

Du skal snart til konsultation.

Vi vil foreslå at du inden da, forsyner klinikken med oplysninger om dit problem. På denne måde vil behandleren være bedre forberedt til konsultationen.

Oplysninger gives på internettet via en sikker forbindelse.

  1. Opsøg www.medortis.dk
  2. Klik på ”Ny bruger” (i venstre side af forsiden)
  3. Under klinik skal du skrive:  det nummer du er blevet oplyst af klinikken
  4. Under kodeord skal du danne dit eget kodeord. Følg vejledningen.
  5. Gå nu ind under ”registreret bruger” og log ind.
  6. Du vil blive præsenteret for et kropsbillede delt op i områder. Klik på den del af kroppen som du er henvist for. NB: Er du henvist på mistanke om en gigtsygdom eller på grund af spredte smerter i bevægeapparatet, skal du i stedet vælge boblen: "REUMA".
  7. Herefter dirigeres du igennem spørgsmål relevante for dit problem.

Har du problemer med brugen af Medortis, er du velkommen til at sende en e-mail til pierre.schydlowsky@dadlnet.dk