|
Rammer 1-2 % af befolkningen, langt de fleste er kvinder mellem 20 -50 år. Smerterne opstår ikke i muskulaturen, men skyldes formentlig en abnorm smerteopfattelse.
Symptomer: Generaliserede muskelsmerter og muskelømhed i mere end 3 måneder. De fleste patienter har også ledsmerter, men ikke ledhævelse. Smerterne forværres ved fysisk belastning. Patienterne har søvnproblemer og føler sig sjældent udhvilede. Træthed er som regel udtalt. En del patienter har koncentrations – og hukommelsesbesvær, de såkaldte kognitive symptomer, som også ses ved kroniske smerter af anden årsag. Spændingshovedpine er hyppig. Funktionsniveauet aftager og patienten har svært ved at overkomme sine sædvanlige gøremål. Nogle udvikler symptomer på angst eller depression.
Diagnose: Grundig undersøgelse med henblik på at udelukke anden årsag til symptomerne. Det drejer sig om gigtsygdomme (kronisk leddegigt, psoriasisgigt), bindevævssygdom som f.eks. muskelgigt, stofskiftesygdom, d-vitaminmangel. Muskelsmerter kan være et symptom ved kræftsygdom. Patienten får taget blodprøver og supplerende undersøgelser ved behov. Som regel er blodprøver tilstrækkeligt. Derudover undersøges muskulaturen for særligt ømme punkter, de såkaldte ”tender points”.
Behandling:
Medicinsk: Smertestillende håndkøbsmedicin. Søvnkvaliteten kan forsøges bedret med en lille dosis antidepressiv medicin til natten. Nye undersøgelser har vist, at en del patienter har effekt af en ny medicin mod epilepsi .
Fysioterapi: Det er vist, at patienter med fibromyalgi får det bedre af at dyrke motion eller træne i f.eks. varmtvandsbassin. Passiv behandling i form af massage hjælper kun ganske kortvarigt. |
|
Muskelgigt er en betændelsestilstand ( autoimmun sygdom), der rammer kvinder over 50 år. Sygdommen ses ofte sammen med kæmpecelle-karbetændelse(arteritis temporalis), og det regnes i dag for at være variationer af den samme sygdom, da de som regel har mange fælles symptomer. Sygdommen er ikke kronisk, men vil gå i ro efter nogle år.
Symptomer:
Muskelsmerter lokaliseret til nakke-skulderåg og overarme, lænd,baller og lår. Ved kæmpecelle-karbetændelse har patienten svær hovedpine og smerte i tyggemuskulaturen og i sjældne tilfælde synsforstyrrelser. Patienterne beskriver symptomerne som ”influenza-lignende” og en del har feber og evnt. Vægttab.
Diagnose:
Sygehistorien og den karakteristiske lokalisation af muskelsmerterne vil umiddelbart give mistanke om muskelgigt. Blodprøver vil vise forhøjede betændelsestal.
Behandling:
Tabletbehandling med binyrebarkhormon (tbl. Prednisolon). I begyndelsen i relativ høj dosis, men herefter hurtig aftrapning til en lavere dosis. Der er hurtig effekt, typisk indenfor et par døgn. Nye undersøgelser har vist, at samtidig behandling med cellegiften methotrexat i ganske lav dosis én gang om ugen som tabletter, kan afkorte forløbet og minske risikoen for opblussen. Den gennemsnitlige behandlingstid med prednisolon er omkring 2,5 år. Behandling med binyrebarkhormon i længere tid kan give knogleskørhed. Derfor skal patienterne have udført en undersøgelse for knogletæthed(BMD-måling), så man kan give forebyggende behanling til de patienter, der har risiko herfor. |
|
D-vitamin er vigtig for vedligeholdelse af vores knolesystem og muskelfunktion.
Mangel på D-vitamin er ikke sjælden. D-vitamin dannes i huden ved soleksposition og indtages med kosten, f.eks. fede fisk. Personer der er tildækkede eller undgår solen, ældre der sjældent kommer på gaden og ensidig kostindtag øger risikoen.I undersøgelser havde 33% af voksne bloddonorer og 80% af ældre og tildækkede indvandrere mangel på D-vitamin. D-vitamin
Symptomer:
Muskelsmerter i især de store vægtbærende muskelgrupper. Ved svær vitaminmangel udbredte muskelsmerter, muskelsvækkelse, knogle og ledsmerter samt føleforstyrrelser. Derudover træthed og uoverkommelighedsfølelese.
Diagnose: Blodprøver
Behandling: D-vitamin tilskud ofte i kombination med kalk. |
|
|
