Kontakt speciallægerne

Navn  *
E-mail  *
Telefonnummer  *

Smerter og belastningsskader i muskler, sener og led


Lokale smerter i kroppens led, sener og muskler ses efter langvarige, ensformige eller uvante belastninger. Smerterne fortsætter ofte i lang tid selvom belastningen er ophørt, og er en væsentlig årsag til langvarige sygemeldinger.

Reumatologen foretager en meget præcis klinisk undersøgelse, som ofte samtidig suppleres med en Ultralyds scanning.

Behandlingen vil være rådgivning, træningsinstruktion og eventuelt injektion med inflammationsdæmpende medicin givet under Ultralydsvejledning. Denne kombination vil oftest løse problemet.

Undertiden vil denne behandling dog ikke være tilstrækkelig, idet generne vender tilbage efter behandlingen. På Center for Reumatologi kan vi nu tilbyde vore patienter PRP behandling, hvor man fra en blodprøve på patienten isolerer en lille mængde blodplader, og indsprøjter disse på det syge sted. Herved fremskyndes helingsprocessen betydeligt.

PRP behandling er ikke dækket af sundhedsforsikringen.

PRP behandling gives til følgende lidelser:
Albuesmerter forårsaget af ”tennisalbue” og hælsmerter forårsaget af akillessenebetændelse eller af ”hælspore”. Injektionen foregår ultralydsvejledt så man præcist rammer det sted, hvorfra smerterne udgår.

Hofte- og Lyskesmerter

Det er ofte vanskeligt at stille en korrekt diagnose hos idrætsfolk med langvarige lyskesmerter. Nedenfor er nævnt nogle af de almindelige årsager, men også nogle af de mere sjældne årsager.

Adduktortendinose
, betændelse af senefæstet for lårets indadfører. Skaden er den hyppigste lyskeskade som især findes inden for fodbold, ishockey, ridning og langrend.

Rectus femoristendinose, betændelse af senefæstet af den lige lårmuskel, man finder tilstanden hos atletikfolk og hos fodboldspillere.
Rectus abdoministendinose, betændelse af mavemuskelfæstet på skambenet. Overbelastningsskaden kan være et resultat af roning, sprint, tennis, fodbold og ishockey. Ofte ser man skaden som en forværring af en adduktortendinose.

Osteitis pubis, betændelse af skambensleddet ses som en følgetilstand til langvarige adduktorproblemer hos professionelle fodboldspillere.

Coxartrose, slidgigt i hofteleddet, som ofte overses hos yngre patienter under 40 år. Udløsende årsag er arv, f.eks. hoftedysplasi kombineret med stor belastning som løb, fodbold eller stepaerobic.

Stress fraktur, træthedsbrud især i lårbenshals og bækkenknogler. Typisk set hos løbere.

Lyskebrok er en bule i lysken som skyldes en defekt i bugvæggen, således at tarmslynger kommer ud i brokket.

Traumatisk coxitis/synovitis, væskeansamling i hofteleddet. Noget man især finder hos børn, der forstuver hoften.

Klassisk Snapping hip, tractus iliotibialis syndrom, ydre springhofte ses hyppigt ved gymnastik og dans hos især hypermobile kvinde.

Iliopsoastendinose, betændelse ved tilhæftningen af den store hoftebøjer på trochanter minor. Dette er en lidelse, som ses meget sjældent hos atletikudøvere og hos fodboldspillere.
Atypisk ”Snapping hip”, iliopsoas syndrom, indre springhofte, ses sjældent.

Referred pain, smerteudstråling fra svag ryg, som dog er en sjælden årsag til hofte/lyskesmerter.

Gilmore´s pain, sportsbrok er et mikrobrok og sjældent.


Bursitis iliopectinea, slimsæksbetændelse forpå hofteleddet. Labrumskade, skade på hofteleddets menisk. Tumor, cancer. Gynækologiske/urologiske lidelser Nerveafklemning, entrapment er alle sjældene årsager til lyskeskader.

Disse tilstande kan diagnosticeres med en grundig sygehistorie og en grundig undersøgelse suppleret med ultralyd.

Typisk sygdomsbillede

Adduktortendinose. Betændelse af lårets indadfører, ”fodboldlyske” er den hyppigeste lyskeskade.

Lårets indadførende muskler (M adduktor longus, M adduktor brevis og M adduktor magnus samt M gracilis og M pectineus) fæster alle i lysken på skambensknoglen.
Senebetændelse (tendinitis) opstår ved gentagne ensformige (over)belastninger. Herved opstår der mikroskopiske bristninger i senen og specielt ved senefæstet, hvilket medfører ”overbelastningsbetændelse”, inflammation. Senebetændelsen er en advarsel om, at træningen er for belastende, i forhold til senens styrke. Musklen skades specielt ved idrætsgrene, der er præget af aktivitet med hurtige løb med pludselig retningsskift, megen styrketræning og beskeden smidighedstræning (fodbold, løb, ishockey). I nogle tilfælde kan betændelsen sprede sig til mavemuskelfæstet på skambenet og til skambensleddet (symfysen). Adduktor longus tendinit bliver ofte kronisk og helingstiden ved korrekt behandling er 6-12 måneder. Stødabsorberende sko eller indlæg vil nedsætte belastningen i lysken. Man bør overveje løbestilsanalyse, for at vurdere, om korrektion af løbestilen er indiceret.

Symptomer og fund

Smerter ved tryk langs senen med forværring ved passiv udspænding og aktivering af muskelsenen mod isometrisk modhold (sammenklemning af strakte ben mod modstand).

Behandling

Behandlingen omfatter aflastning, udspænding og langsomt stigende belastning inden for smertegrænsen. Det er afgørende at patienten stopper med al løbeaktivitet de første 3 måneder. Specifik udspænding og træning am Hölmich påbegyndes. Se www.sportnetdoc.dk for inspiration
Kompliance svigt, dvs at patienten ikke får taget sig sammen til at lave øvelserne, eller laver dem forkert, er hyppig. Der for skal patienten følges tæt af fysioterapeut eller træner.

Ved manglende fremgang under aflastning og genoptræning kan medicinsk behandling overvejes i form af gigtpiller (NSAID) fx Brufen 400mg x 3 i 3 uger eller injektion af binyrebarkhormon rundt om den betændte del af senen, 1 ml diprospan og 3 ml lidocain 1%.
Elterapeutiske behandlingsmodaliteter omfatter laser, ultralyd, kortbølge og anden el-terapeutisk stimulering Der er ikke dokumenteret effekt af disse på adductortendinit

Ultralydsvejledt injektion i hofteleddet. Hvis årsagen til smerterne skyldes forandringer inde i selve hofteleddet f. eks slidgigt eller slimhindeirritation kan man forsøge at sprøjte lokalbedøvelser og binyrebarkhormon ind i leddet. Det vil næsten altid få tilstanden til at falde til ro. Ofte kommer der dog tilbagefald. I sådanne tilfælde kan man anbefale en kikkertoperation af hofteleddet.

Billeddiagnostik

Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig. Det vil ofte være nødvendigt at henvise til billeddiagnostiske undersøgelser, primært ultralydskanning og røntgen (eller MR-scanning). Skintigrafi giver i visse situationer diagnosen.

Operation

Tenotomi af adductor longus senen som løsnes fra periost. Langtidsresultaterne af operationerne er ofte skuffende.
Operationen kan kun anbefales til idrætsfolk, hvis karriere er truet og som har forsøgt med konservativ behandling i ca 2 år vejledt af idrætslæge/idrætsfysioterapeut. I disse tilfælde fører operationen ofte til betydlig lindring og bedring.

Hofteartroskopi, Kikkertoperation af hoften. Patienter med hoftesmerter som er reumatologisk udredt og som ikke har haft effekt af behandlingen. Det er lidelser som femuroacetabular impingement, (indeklemningsmerter), mus, labrumskader (ledlæbessmerter), degenerativ eller traumatiske bruskskader, rumperet ligamentum teres (sprængt hofteledbånd), purulent artrit (betændelse i hofteledet med bakterier). Endvidere kan hofteartroskopi anvendes som udredning af uafklarede hoftesmerter.
Operationsmetode. Indgrebet foretages dels på strækleje med ca 20 kg træk på hofteleddet og dels uden træk med bøjet hofteled. Der kræves røntgengennemlysning. Indgrebet kan sædvanligvis gennemføres med 3 portaler: Anterior portal, anteriorlateral portal og posteriorlaterale portal. Patienten kan udskrives samme dag uden særlige hjælpemidler.

Øvrige overbelastningstilstande i lyske (tendinoser):
Behandles med aflastning, udspænding og langsomt stigende belastning inden for smertegrænsen efter programmer der ligner ovenstående, i samarbejde med fysioterapeut.

Referencer

Longstanding groin pain in athletes. A multidisciplinary approach.
Ekberg O, Persson NH, Abrahamsson PA, Westlin NE, Lilja B. Sports Med 1988 Jul;6(1):56-61.
Effectiveness of active physical training as treatment for long-standing adductor-related groin pain in athletes: randomised trial.
Holmich P, Uhrskou P, Ulnits L, Kanstrup IL, Nielsen MB, Bjerg AM, Krogsgaard K. Lancet 1999 Feb 6;353(9151):439-43.
Coxa Saltans: The Snapping Hip Revisited.
Allen WC, Cope R. J Am Acad Orthop Surg 1995 Oct;3(5):303-308.
Idrettsskader ISBN:8762804871 Forfatter: Bahr & Mæhlum Udgiver: Munksgaard, København, Danmark

Knæsmerter

Læsioner

Hel eller delvis overrivning (forstuvning) af knæets side-ledbånd eller korsbånd opstår ved fald eller forvridninger, f.eks. ved fodbold, håndbold eller skiløb. Man får normalt straks smerter, bevægeindskrænkning og knæhævelse i disse situationer. Læsion af knæets menisker kan også ses efter pludselige forvridninger, men kan hos midaldrende og ældre også opstå som følge mindre belastninger, kombineret med let slidgigt. Speciallægen vil oftest kunne stille diagnosen ved en grundig undersøgelse men kan i tvivlstilfælde supplere med MR- skanning og ultralyd. Lettere tilfælde kan behandles med bandage, og træningsinstruktion, mens man ved mere udtalt instabilitet eller kombinerede skader bør henvises til operation.

Belastningsskader i og omkring knæets sener og bindevæv er meget almindelige, og normalt ret taknemmelige at behandle når man ved præcis hvilken struktur der er ramt. Belastningen behøver ikke være specielt stor, men kan skyldes ensformigt eller uvant arbejde.

Smerterne vil ofte brede sig til et større område af knæet, men ved undersøgelsen hvor speciallægen føler på den mistænkte struktur og eventuelt samtidig belaster den pågældende struktur, bliver lægen ofte i stand til at finde forklaringen. Det vil tit være en fordel at UL-skanne stedet, hvor man så samtidig kan behandle med en ultralydvejledt binyrebarkinjektion. Rådgivning og træning, evt. henvisning til fysioterapeut er en vigtig del af behandlingen
Der er mange muligheder for lokalisationer.

På forsiden af knæet: Irriatation af brusken bag ved knæskallen (Kondromalacia), knæskals-seneirritation (f.eks. Springerknæ) slimsæksbetændelse, ledhinde-indeklemning og senetilhæftnings irritation.

På indersiden: Ødelagt menisk, forstuvet sideledbånd og overbelastninger ved senetilhæftninger.
På ydersiden: Ødelagt menisk, forstuvet sideledbånd, og overbelastninger ved senetilhæftninger (f.eks. Løberknæ)
På bagsiden: overbelastninger af senetilhæftninger og knæleds-cyster (Bakercyster), evt. blodprop i venerne på knæets bagside.

Albuesmerter

Tennisalbue

Langt den hyppigste årsag til smerter i albuen er overbelastning af senehæftet på ydersiden af albuen. Smerterne skyldes en betændelses lignende tilstand opstået efter småbristninger, hvor knogle og sene mødes. Tilstanden kaldes i daglig tale ”tennisalbue”, men kan udløses af andre typer sport hvor man belaster albue og håndled. Hvis smerter og ømhed sidder på indersiden af albuen kaldes det en”golfalbue”. Den mest almindelige årsag til disse overbelastninger er imidlertid ikke sport men monotont arbejde f. eks. med computermus og tilstanden tegner sig for mange sygemeldinger.

Diagnosen stilles ved kombination af lokaliseret ømhed og belastningssmerte, evt. kombineret med ultralydsundersøgelse, hvor man af og til finder inflammation og forkalkninger i senen.
Behandlingen vil være en kombination af ergonomisk rådgivning, øvelser, udspænding, håndledsskinne og evt lokalinjektion med binyrebarkhormon eller PRP

Afklemning i albueleddet viser sig især ved smerter ved strækning. Årsagen kan være en ledbånds- eller bruskskade. Speciallægen vil ofte kunne stille en præcis diagnose når der suppleres med UL- skanning eller Røntgen undersøgelse. Undertiden vil MR- undersøgelse være nødvendig.

Bursitis, dvs. inflammation af slimsækken på leddets bagside ses som led i en egentlig gigtsygdom f.eks. leddegigt eller urinsur gigt, men kan også skyldes betændelse med bakterier. Oftest er der dog tale om en såkaldt studentalbue, som skyldes tryk på albuen (man hviler albuerne på bordet) En punktur af slimsækken og undersøgelse af væsken vil give diagnosen.

Ledbetændelse , i albuen skyldes næsten altid en egentlig gigtsygdom og behandlingen rettes mod denne. Der kan være god effekt af binyrebarkhormon injektion. Hos bodybuildere, vægtløftere og andre med fysisk tungt arbejde ses der af og til slidgigt i albuen.

Skulderskader

Skulderleddet er et vigtigt led i kroppen, der ofte er i brug specielt i idrætsgrene som svømning, ketsjersport, kastesport men også styrketræning og aerobic. Mange pådrager sig en skulderskade i forbindelse med PC arbejde, havearbejde eller ombygninger på hus. For at sikre stor grad af bevægelsesfrihed er, skulderleddet hængt op på skulderbladet ud fra kroppen. Det betyder, at stabiliteten i leddet er meget afhængig af musklernes funktion. Skulderleddet er derfor et led, der ofte bliver skadet eller overbelastet, og mange idrætsfolk har funktionsrelaterede gener i skulderleddet.

Skulderleddet er også et led, der nemt bliver skadet ved fald på strakt arm eller fald direkte ned på skulderen. Skulderleddet og kravebensleddet kan ved en faldulykke blive slået ud af led, og vigtige sener og ledbånd kan forstrækkes eller blive revet over. Dette giver en dårlig funktion af skulderen efter skaden, med smerter og bevægeindskrænkning og dårlig kraft og timing. Idrætsudøveren kan få problemer med at genoptage sin idræt. Mange skulderskader kan afhjælpes ved korrekt genoptræning hos kompetent fysioterapeut evt suppleret med blokadebehandling. Nogle få skader kræver umiddelbart operation.

Skulderleddets anatomi

Skulderleddet består af en kugle, ledhovedet på overarmen og en lille og flad ledskål på skulderbladet. Hele vejen rundt om kanten af ledskålen på skulderbladet findes en ledlæbe af brusk. Denne ledlæbe også kaldet skulderens menisk sikre en bredere anlægsflade for kuglen på ledskålen. Ledkapslen omgiver leddet og er forstærket af adskillige ledbånd og sidder fast på ledlæben.

Rundt om ledkapslen ligger skuldermusklerne, det inderste stabiliserende lag kaldes rotatorcuffen. Det yderste varetages af nogle meget stærke muskler der giver kraft til arm og skulder. Såvel ledkapsel, sener, muskler og ledlæbe og ledbrusk kan, ved et uheld, blive beskadiget hver for sig eller flere på samme tid.

Impingement, smerter og afklemningssyndrom under skulderhøjen

Hos nogle patienter kan der opstå smerter i skulderen i forbindelse med længerevarende overbelastning, men smerterne kan også opstå uden, at den egentlige årsag kendes. Mange patienter klager over smerter ikke kun ved belastning, men også om natten, og disse smerter kan være meget generende og forstyrre nattesøvnen.

Smerterne skyldes især inflammation i den øvre skulderbladsmuskel sene (supraspinatus). Det kan også dreje sig om andre sener eller om inflammation i slimsækken under skulderhøjen. Man finder ofte nedsat bevægelighed og kraft. I nogle tilfælde har der dannet sig forkalkninger i slimsækken oven på senen under skulderrundingen, som kan give problemer med afklemning. Samlet set kaldes tilstanden for et afklemningssyndrom (impingement).

Undersøgelse

For at vurdere din skulder og graden af irritation samt pladsforholdene foretager lægen en klinisk undersøgelse, og du får taget et røntgenbillede af skulderen. I nogle tilfælde suppleres der med enten ultralydsskanning eller MR-skanning for at udrede skaden nærmere.

Behandling

Det kan i mange tilfælde være en god idé at supplere genoptræningen med én til flere blokader med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse. Disse lægges ind under skulderrundingen i slimsækken oven på senen. Det er med til at dæmpe irritationen, hvilket betyder, at forløbet går noget hurtigere. Det er vigtigt at forstå at det er aflastningen fra den skadesudløsende årsag kombineret med kompetent skuldertræning der giver resultater. Ofte er disses skader 3-6 måneder om at hele. I nogle tilfælde er træning og binyrebarkhormon ikke nok til at sikre heling. I de tilfælde har det vist sig at orthokine (link) injektioner under skulderhalvtaget fører til heling.

Træning

Da smerterne er kommet af fejlbelastning, og du ofte har brugt din skulder forkert for ikke at få ondt i skulderen, har du behov for at gå til genoptræning hos en fysioterapeut, der kan vejlede dig i koordinations- og styrkeøvelser. A2 skriver en henvisning til en af de udvalgte idrætsfysioterapeuter, som vi samarbejder med. Ca. 75 % af patienter smerter i skulderen kommer sig ved blokadebehandling og træning. Klarer du dig uden en operation, kommer du dig hurtigere i gang og forløbet er mindre generende. Hvis dine gener ikke under kontrol og har varet skønsmæssigt ½ år eller mere kan operation komme på tale.

Operation

I de tilfælde hvor smerterne ikke forsvinder ved træning, kan det være en god idé at få foretaget en artroskopisk oprensning i skulderen, hvor der renses op omkring senerne og laves bedre plads under skulderrundingen. Vi har en samarbejdsaftale med Privathospitalet Hamlet, således at vi kan henvise til Hamlet idrætssektion, ved behov. Din forløb og din journal hos os danner grundlag for et hurtigt og smidigt forløb på Hamlet. (Link til Hamlet skulderkirurgi) Du bliver henvist til genoptræning umiddelbart efter operationen og skal regne med at træne i 3 - 6 måneder for at få stabilitet, bevægelighed og styrke i skulderen igen.
Siteworks