Kontakt speciallægerne

Navn  *
E-mail  *
Telefonnummer  *

Rygsygdomme

Undersøgelse ved speciallæge i rygsygdomme

Mange patienter med ondt i ryggen har aldrig fået stillet en endelig diagnose. Ofte er rygsmerter en blanding af symptomer fra forskellige dele af ryggens strukturer, f.eks. bidrager muskler, sener, led, nerver, bruskskiver og ledbånd til smerten. Det vigtigt at stille den korrekte diagnose, således at den rigtige behandling kan planlægges.

Ved konsultationen gennemgås sygehistorien og du bliver undersøgt grundigt. Ofte vil vi foranstalte en MR-skanning. Hos nogle vil der også være behov for blodprøver og røntgen af ryggen i foroverbøjet og bagoverbøjet stilling. Efter undersøgelsen bliver du grundigt orienteret om resultatet. Du vil modtage vejledning om smertebehandling, fysioterapi, optræning, eller henvisning til kirurgisk vurdering, hvis det skønnes nødvendigt.

Årsager til rygsmerter og iskias

En række forskellige tilstande kan fremkalde symptomer fra ryggen i form af smerter og i visse tilfælde ledsagende iskias.
Iskias er betegnelsen for ryg/balle smerter, som stråler ned i benet langs iskiasnerven.

Akut lændehold
Betegnes også ”akut lumbago” eller ”hekseskud”.
En tilstand som ofte optræder akut efter løft eller anden fejlbelastning af ryggen.

Smerterne, som kan være meget intense, og er lokalisereret tværs over lænden med forværring i visse yderstillinger og ved stillingsskift. Som hovedregl er der er ikke ledsagende iskias.

Årsagen er ikke klarlagt, men der er formentlig tale om smerter udgående fra facetled (bueled) eller diski (bruskskiver) og i nogle tilfælde musklerne i lænden. Røntgenundersøgelse eller skanning kan ikke påvise årsagen til akut lændehold.

Tilstanden behandles med aflastning, evt i form af få dages sengeleje kombineret med et eller flere typer smertestillende medicin f.eks panodil, brufen, voltaren og kodein. Tilstanden medfører som hovedregel ikke varige gener, men kan gentage sig. Det er ikke unormalt at have et eller flere lændehold i en periode af sit liv. Hvis symptomerne ikke klinger af i løbet af få dage bør du undersøges af en reumatolog, og eventuelt MR-skannes, idet der kan være tale om en diskusprolaps. 


Diskusprolaps i lænden
Diski er de bruskskiver som adskiller ryghvirvlerne fra hinanden og som er med til at fordele belastningen af ryggen hensigtsmæssigt. Diskusprolaps kan skyldes en akut overbelastning i forbindelse med skæve og tunge løft, f. eks lægning af fliser, men kan også optræde uventet uden forudgående belastning, f. eks længere bilture. Ofte optræder discusprolaps som et led i den naturlige ældelses proces i ryggen. Nogle individder er arveligt disponerede

Ved diskusprolaps er der sket en skade på de bindevævsfibre som fastholder den bløde geleagtige kerne inden i diskus. Discusvæv kan derfor blive presset bagud i rygmarvskanalen, og herved trykke på de nerver, der forsyner benet og fod. Også de nerver der kontrollerer blære- og tarmfunktionen kan blive påvirket af store diskusprolapser, selv om det er sjældent.

De typiske symptomer ved diskusprolaps er derfor smerter fra lænden og udstrålende nervesmerter til underben og fod, evt. ledsaget af sovende og snurrende fornemmelser. Mange oplever nedsat kraft i ben og styringsbesvær af fod.

Undersøgelse hos reumatolog kan oftest afklare om der er tale om en diskusprolaps. Som regel må diagnosen afklares ved MR-skanning.

Behandlingen er kortvarig aflastning kombineret med fysioterapeutisk øvelsesbehandling og smertestillende og eventuelt anti-inflammatorisk gigtmedicin.

Ved manglende fremgang efter 4-8 uger, eller ved alvorlige smerter og/eller lammelser kan operation kan komme på tale.

Nedslidning af bruskskiverne
- ”Degenerativ diskussygdom” - Kaldes også ”diskopati” – dvs diskussygdom uden prolaps.

Diskopatien skyldes aldersforandringer og nedslidning af de bindevævsfibre som danner diskus uden ledsagende forkydning af kernen som ved prolaps. Bruskskiven bliver affladiget og der kan opstå ledsagende inflammation i de tilstødende hvirvler.

Tilstanden udvikler sig over en længere årrække og skyldes især arvelige forhold men også fysisk belastning. Symptomerne er typisk domineret af lændesmerter som forværres i siddende eller stående foroverbøjet stilling, f. eks opvask eller lange bilture. Mange har glæde af at kunne skifte arbejdsstilling, stående, siddende, gående i løbet af dagen, eller være på nedsat tid i en periode. Behandlingen er fysioterapi og vedvarende træning flere gange ugentlig.

Ved manglende bedring foretages MR-skanning og stivgørende operation kan komme på tale.

Forsnævring af rygmarvskanalen ”spinalstenose i lænden”
Spinalstenose skyldes de aldersbetingede forandringer, som finder sted i ryggen. Sygdommen optræder typisk efter 60 års alderen. Både ryggens små led, fortykkelse af ledbånd, og diffus frembuling af slidte bruskskiver mindsker pladsen til nerverne i rygmarvskanalen. Af samme grund optræder både lændesmerter og iskiassmerter med ledsagende føleforstyrrelser i ben og fod, og af og til kraftnedsættelse. Symptomerne ved spinalstenose forværres ved gang og i stående stilling og bedres når man sidder foroverbøjet. Gangdistancen er ofte er betydelig nedsat.
Lignende symptomer kan ses ved forkalkning af blodårerne i benene, (vindueskiggerben). Inden en eventuel operation laves MR-skanning.

Man kan behandle med genoptræning, hvor man ikke må svaje bagover i ryggen, ofte kommer operation på tale.

Siteworks